Referencer

Referencer fra hypnose

"Eksamensangst: Jeg startede ved Lene fordi jeg havde nogle udfordringer mht. eksamener. Vha. samtaler og hypnose startede en fantastisk rejse. Mange mener måske de kender sig selv, og det mente jeg også jeg gjorde. Jeg kom på andre tanker, eller rettere sagt, jeg genfandt mig selv. Lene hjalp mig til at finde og bruge nogle ”værktøjer”, som jeg havde glemt jeg egentlig selv havde, og som jeg havde brugt tidligere i mit liv.

Lenes hjælp til mig var at genfinde troen på mig selv, ”tage magten tilbage” forstået på den måde, at det ikke var eksamen, de minutter, der skulle have magten og styre mit liv på en sådan måde, at det var ødelæggende. Det blev mig der tog styringen tilbage.

Fedt at mærke og følge det der sker med én efter ganske kort tid. Hvis man får at vide hver dag at man er god, bliver man god!

Hypnose – tør jeg det? Man er jo ikke mere hypnotiseret end at man selv kan stoppe seancen! For mig blev det en fantastisk rejse! Man er hele tiden ved bevidsthed og mister ikke SIN styring.

Lene besidder en ubeskrivelig mængde af kærlighed, energi/styrke og godt humør, som hun på sin egen og helt vidunderlige måde giver videre til en. Man kan ikke undgå at blive lykkeligt ramt af denne energi. Jeg kan kun give Lene min bedste anbefaling.

Mand

Rygestop, der holder!

Jeg har nu været røgfri i snart 2 år og det kan jeg takke Lene for. Den kombination med coaching og hypnose hun giver, er min redning. Jeg røg over 20 cigaretter om dagen, og jeg troede ikke selv på, at jeg ville eller kunne blive røgfri.

En dag kunne jeg mærke at nu skulle det være. Jeg fandt Lene på nettet og ringede. Jeg fik hurtigt en tid. Jeg kunne regne mig frem til, at jeg skulle bare holde mig fra cigaretterne, i cirka en måned, og så var det tjent ind igen.

Jeg følte mig meget tryg ved Lene, hun er fantastisk at snakke med. Dog en smule skrap i telefonen. ”Du ryger din sidste cigaret, når du går i seng, aften før vores aftale. Du må IKKE ryge om morgen eller inden du kommer her”. Ganske enkelt var det for, at jeg aktivt skulle gøre en indsats. Det var meget behageligt, både med coaching og hypnosen. Min krop ville have nikotinen dagene (ugerne) efter, jeg kunne tydeligt mærke det. Jeg havde bare ikke lyst til, at tænde den cigaret.

Jeg viste at alkohol kunne være min fælde. Når jeg var i byen, skulle jeg, i hvert fald have to pakker cigaretter med, så jeg havde nok. Jeg lod vær med at gå i byen og flyttede mit fokus over på træning og kost.

Jeg er ikke blevet til en ulidelig tidligere ryger, som ikke kan tåle røg. Jeg kan fint være sammen med rygere. Får jeg lyst til at ryge, når jeg er i byen, stiller jeg mig i rygerummet i to minutter og det er kureret igen. Jeg har lige været til et par julefrokoster, hvor der pludselig slog mig, jeg har ikke haft den mindste interesse, i at gå med rygerne udenfor. Det har helt klart været en milepæl for mig.

Lene er dygtig og jeg følte mig meget tryg i hendes selskab. Hun er fantastisk at snakke med. De bedste anbefalinger herfra, 
Janne H.

 

Stress: Efter store arbejdsmæssige udfordringer og en stressperiode følte jeg, at jeg trængte til et boost af mit selvværd for at komme videre i mit liv (både personligt og arbejdsmæssigt), hvorfor jeg kontaktede Lene. 
Allerede fra første gang skabte Lene en rolighed, en tryghed og en tillid, der gjorde, at jeg følte, at jeg var i rigtig gode og professionelle hænder – og hun skabte en stemning, der gjorde det nemt og naturligt at åbne op – også åbne op for de steder/følelser, der gjorde ondt.


Fra gang til gang har hun lavet opsamling og skabt et naturligt flow – og hver eneste gang er jeg gået hjem med en god oplevelse, en indre ro og glæde, som er svær at beskrive, hvis man ikke har prøvet Lene. 
Efter et par gange kunne jeg allerede mærke en forskel. Jeg var kommet i gang med flere af mine mål, bl.a. tænke mere på mig selv, tage ansvar for mig selv og mine værdier, se fremad og bruge min erfaringer på en positiv og udviklende måde og blive skarp på hvad jeg ville fremadrettet.


Faktisk gik der ikke mere end 2 uger efter min sidste hypnose, så havde jeg fået ny stilling J, og det kan jeg med glæde takke Lene for. Hvis jeg ikke var startet hos Lene og fået den fremgang, så var jeg ikke kommet ordentligt videre. 
Det har været en dejlig og selvudviklende rejse for mig. Jeg kan kun varmt anbefale Lene – med hendes fantastiske kombination af coaching og hypnose kan hun hjælpe og støtte på en helt unik og personlig måde, som kun meget få evner.

Marina Askou Lem – 37 år

 

Selvværd: Jeg fik et forløb foræret af en ven – som syntes at jeg trængte til at få bedre selvværd og blive mere glad. Jeg var trist og modløs, tænkte ikke mange pæne tanker om mig selv.

Nu – efter hypnosen – er jeg blevet gladere og meget bedre til at anerkende min selv og det jeg kan/er.

Det har været en rigtig god oplevelse, jeg har følt mig tryg og lyttet til.

Anonym – diætist 49 år

 

Overbelastning: Mit liv var meget kaotisk lige op til at jeg startede hos Lene, jeg havde igennem de sidste mange år været udsat for det jeg selv vil kalde psykisk terror af min svigermor. Dette tvang mig til sidst at bryde med min kæreste, som ikke formåede at beskytte mig da han var ligeså tryllebundet i sin mors spil – Beslutningen var meget mod vores vilje, men den konsekvens, det ville havde været for mig ved, at jeg var blevet i forholdet kunne jeg slet ikke overskue.

De symptomer jeg så skræmte mig allerede. Når jeg kiggede mig selv i spejlet var gnisten og glæden i mine øjne forsvundet, og det gik ligeså langsomt op for mig, at jeg blot var en skygge af mig selv. Jeg kæmpede så hårdt for at min kæreste og jeg kunne forblive sammen, at jeg i kampen helt glemte at passe på mig selv, og der var ingen andre, der gjorde det, så nu stod jeg pludselig ved en afgrund, hvor det gik op for mig, at jeg i alle de år havde givet køb på mig selv og mit sind for at prøve at passe ind og tilfredsstille én, der aldrig ville blive tilfreds.

Ud over alle de psykiske symptomer jeg havde, modløshed, tankemylder, ophobede vrede, frustration og magtesløshed, oplevede jeg også fysiske symptomer, b.la. det at hvis jeg så en bil magen til hendes, så stoppede mit hjerte et kort øjeblik, alle muskler i min krop spændte sig helt sammen og udsende et syrechok ud igennem min krop – det er meget svært at forklare. Jeg gennemsøgte også alle parkeringspladser, inden jeg gik ind i en forretning i skræk for, at hun måske var derinde. Kloge mennesker sagde, at jeg havde fået det, man så fint kalde ”En belastningsreaktion”.

 

Jeg vidste, at jeg aktivt måtte gøre noget for at genfinde mig selv, for at blive den pige, jeg var engang, og det var i den forbindelse, jeg valgte at opsøge Lene.

I dag er jeg meget fortrøstningsfuld, fyldt med håb for fremtiden, de fysiske symptomer er helt væk, mit tankemylder, min vrede og afmagt er også forsvundet –

 

I dag styrer jeg mine tanker, inden hypnosen hos Lene, styrede mine tanker mig og mit liv. Jeg kommer aldrig til at give køb på mig selv igen, det er der ingen, der er værd.

I perioden hvor jeg kom ved Lene, arbejdede vi med mange del-emner af problematikken, og ”løste” en udfordring af gangen, det kunne f.eks. være ”vrede”, ”tilgivelse” eller ”at lære at lytte til sig selv”

 

Hypnose var en meget positiv og givende oplevelse, og Lene er meget dygtig, hun ved en masse og deler gerne ud af sin viden. Hun er super engageret, og du er ikke i tvivl om, at I har et fælles mål, og hun oprigtig gør alt hvad hun kan for at hjælpe dig.

H. H. Jørgensen, 24år
Kontorassistent

 

Selvudvikling: Hypnose.

Hypnose var ikke noget jeg havde prøvet, men kun noget jeg havde hørt om, men så tænkte jeg at det ville jeg lave om på. Jeg fik sendt en mail til Lene med besked om hvad jeg gik og tumlede med, og vupti var der en mail tilbage med en tryghed og varme, så jeg følte at jeg var kommet det helt rigtige sted. 

 

Mit første besøg var bare så god en oplevelse. Jeg blev mødt af et stort smil, et hjertelig velkommen og en varme og positivet, så jeg var helt høj på energi da jeg forlod Lene.

 

Jeg føler virkelig at jeg har fået nogle nye værktøjer som jeg kan arbejde med, min tankegang er sporet i en ny retning og jeg prøver nogle andre rutiner end den der holder mig i en ond cirkel.

Man skal selvfølgelig selv være indstillet op at arbejde med de ting man taler med Lene om, men Lene er meget engageret, varm, ærlig og har en stor erfaring, som hun meget gerne dele ud af. Jeg kan kun anbefale at prøve at lede Lene hjælpe dig, hvis du går og tumler med et problem, som du ikke selv kan se en vej ud af.

 

Jeg har i hvert fald fået en kæmpe hjælp af Lene. TAK! 
Annette. 48 år.

 

 

 

Referencer fra coaching

"Jeg har brugt Lene som stresscoach, og det har betydet at jeg er blevet mere positiv og har fået mere energi (har fået øjnene op for, at motion spiller en vigtig rolle). Har lært, at jeg et godt stykke hen ad vejen, selv kan styre tankerne i en anden retning. (og at jeg nok kan blive endnu bedre til det). Har lært, at have mig selv mere i fokus, at tænke over mit liv, over min måde at være/reagere på, og at jeg aktivt kan vælge.


Det hele har været en rigtig god hjælp til at få mig videre. Det store ryk tog jeg nok i starten, ved at blive opmærksom på, at jeg er en vigtig del af mit liv, og at jeg har frihed til at vælge. Nogle at de øvelser jeg fik satte en masse tanker om ændringer i gang. Bl.a. var det godt at tænke over hvordan ens grundlæggende personlige regler/værdier er. Og derefter at kunne holde sig selv op på dem ind i mellem.


Jeg synes, at Lene er meget engageret. Det virker som, at hun har hele vores forløb inde i hovedet. (hun er god til, at bringe ting op, som er blevet nævnt for flere samtaler siden). hendes strålende humør smitter let af, og det har da også gjort, at jeg undervejs har fået et godt grin af mine egne ”tåbelige tanker” - ".
A.R.

"Jeg har ved hjælp af coaching hos Lene fået en stor bevisthed om mig selv – fået åbnet øjnene for nogle muligheder for mig selv. Det har været meget frit, Lene har fået mig til at sige en masse personlige ting, som jeg bestemt ikke troede ville være muligt. Jeg følte mig fri, men samtidigt i trygge hænder.

 

Jeg har faktisk oplevet en form for befrielse, fået sagt/kommet af med nogle ting, som fyldte enormt i mig. Det har været kanont. Nu ved jeg at jeg i fremtiden har en ”livline” hvis livet går mig imod.

 

Lene har været en fantastisk støtte for mig, dette har virkeligt været en succesoplevelse, som jeg ikke kan lade gå tabt". 
ABLO

 


"Det at gå til coach har betydet at jeg har fået sat gang i nogle af de ting, som jeg gerne ville, og at jeg er  blevet meget mere bevist om, hvad jeg vil og  ikke vil. Lene har været god til at få sat tingene i gang ved at spørge indtil emnet og få mig til at fastholde det, som jeg er i gang med.   

 

Det at kunne se formålet ved, at man har en mulighed for at vælge og træffe et valg har været specielt godt for mig.
Lene er fantastisk dejlig engageret, altid velforberedt, dejlig personlighed og smilende. Et dejligt menneske som jeg har lært meget af".
L.

 

 

Jeg havde ca 1½ år førend første coach-session fået foretaget dobblet bay-pass, som delvis skyldes stress og jeg havde et par måneder inden kontakt til Lene, mærket nogle symptomer på stress i form af hovedpine, træthed og følelsen af udbrændthed samt manglende livs-/ og arbejdsglæde.


Jeg var netop lige flyttet til Odense og havde ret mange bolde i luften og ville personligt have styr på de mange bolde samt have mit humør tilbage – det er altid ret stort og livsvigtigt for mig. 


Fra første telefonmøde mærkede jeg Lene’s personlighed. Jeg følte, at der var en god kontakt med varme og glæde, samt en stor interesse for mig som person, derfor valgte jeg at fortsætte hos Lene.

 

Jeg blev modtaget med smil og varme og følte mig ganske godt tilpas.
I coachingperioden har jeg lært at:
- Det er ikke nok at vide hvad der skal           gøres

- Opgaverne skal også udføres.
- Bevidstheden om hvad der er godt for mig   at få gjort lige nu og her, hvad skal der til   for at glæde mig.
- Stoppe op og lige vær opmærksom på         hvad der er vigtigst lige nu for mig.
- At være mere åben og så sige tingene i       stedet for kun at tænke dem.
- Lige lukke øjnene og kikke indad og så       mærke hvad der er godt at få godt og så     prioritere opgaverne.


Lene har fulgt godt op på opgaverne og tingene fra gang til gang, samt bevaret en god rød tråd igennem hele perioden.
Lene er en utrolig varm person som er meget lyttende og forstående, og jeg følte hun havde masser af tid til mig, hver gang.


Som person og kvinde ja, der er Lene et stort omfavnende menneske.
Fagligt kan hun sit stof og sessionerne forløb fint hver gang.


Jeg har haft en god tid med Lene og skulle jeg igen få brug for lidt coachhjælp ( stress eller alm. coach) så ved jeg hvor jeg kan rette henvendelse, og Lene vil være ganske oplagt at bruge igen, for jeg har det nu sådan, at en succes må gerne blive gentaget. Jo flere jo bedre, og her er Lene en af dem.  
Ernst Jensen
Odense.

 

”Inden jeg startede ved stresscoach havde jeg i perioder et urolig, stressende og utilfredsstillende liv. Jeg havde en meget kort lunte, var træt, følte pres og overbebyrdelse.

 

På aftenskole mødte jeg min stresscoach, da hun holdt foredrag, og jeg opsøgte hende lidt senere, da jeg virkelig mærkede min stresssymtomer.


I starten var det lidt hårdt, fordi jeg fik lektier for og følte ikke jeg havde overskud til det, men skulle tage mig sammen for at komme videre og ovenpå igen. Men hurtigt begyndte det at føles som en lettelse, jeg fik læsset af, som hos en psykolog, bare bedre.

 

Jeg mærkede mere og mere en positiv forandring. Jeg så anderledes på mange ting. De vigtigste forandringer, der er sket for mig, er at jeg føler mere overskud og glæde igen. Jeg lytter mere til mig selv og mine behov. Jeg føler mig i balance igen og er ikke længere stresset.


Lene´s måde at coache på, hendes engagement, faglighed og personlighed kan jeg sige, Det var bare kanon. Lene er et dejligt varmt menneske, som er god til at lytte og god at tale med. Hun er åben og spreder glæde.


Jeg har tidligere gået hos to forskellige psykologer, en pga. depression og en pga. stress. Det jeg har fået mest ud af, er at gå hos Lene. Det var rigtigt godt for mig, at gå til samtale ved Lene, da jeg synes, at jeg har lært meget om mig selv og mine tanker.”

 


Charlotte Nielsen

"Jeg har fundet ud af, at jeg skal tænke meget mere på mig selv, ved at bruge Lene som coach.
Jeg har lært at ”mærke efter” hvad jeg føler og lytte til min krops signaler, og jeg er blevet bedre til at sige fra.
Det var specielt godt, at der var en som lyttede til mig, at få sat ord på, hvad jeg følte og at finde årsagen til min stressede hverdag.
Jeg har fået mere ro på min hverdag, jeg siger fra og har det rigtig godt med det og jeg motionerer mere.
Jeg synes Lene er rigtig god til det, virker professionel og får en til at føle sig ”i gode hænder”. Jeg har fuld tillid til hende og hendes faglighed. Coachingen virkede ret hurtig på mig og jeg har fået fuldt udbytte af hendes coaching – og vil helt sikkert vende tilbage til hende, hvis jeg igen får brug for det".
R. Aaskov 

"At bruge Lene som coach, har betydet, at jeg er kommet til at tænke endnu mere på planlægningen af min tid, og give plads til mig selv i dagligdagen.


Jeg synes at jeg er blevet bedre til at sige fra til møder, der ikke har en begrundelse for min deltagelse. Jeg stopper oftere op, og forsøger at danne mig et overblik over min arbejdstid for en forestående periode.


Dialogen, som kom ud af møderne var specielt godt. Gjorde at jeg reflekterede mere over den måde, jeg planlægger min dagligdag på.


Jeg synes, Lene på en stille og rolig måde fik åbnet op for en god dialog,  hvor det nok mest var mig der kom med indput. Lene var især god til at samle op og få sat et ”system”, der gjorde det muligt for mig at lave en plan".

 


Jesper Cl

Jeg har brugt Lene som stresscoach. Jeg har fået følgende udbytte:
- Jeg er blevet bedre til at tage fat om mig     selv, når det er ved at gå galt
- Jeg har haft en så positiv oplevelse med at   gå hos Lene, så jeg bliver glad, hver gang   jeg fortæller om det
- Jeg har fået nogle fantastiske værktøjer at   arbejde med


Jeg synes Lene er rigtig god til at fange stemningen og det sted, vi er nået til og ændre, hvis der er noget, der er brug for at tage fat på. Hun er meget engageret og ”lever med i”, hvad der sker.

 

Fagligheden er helt i top og hun har en fantastisk personlighed. Jeg fik altid et friskt pust og en glad fornemmelse, når jeg havde været hos hende. Det har været et utroligt godt forløb og nogle rigtig gode værktøjer at arbejde med.
Heidi R.

 

 

 

"Medmindre vi skifter retning, ender vi sandsynligvis der, hvor vi styrer hen".
(kinesisk ordsprog)

 

 

 

 

 

Referencer fra foredrag

Hej Lene
Tusind tak for foredraget igår...det var en dejlig og kærlig "rusketur" ...så man husker at fokusere rigtigt og slukke for den indre "brokkedjævel"...ihhh hvor det hjælper at du sætter ord på nogle af de tanker man gør sig :0) Jeg ønsker dig glæde og held videre i dit liv.
Winnie Møller Nielsen

 

Tak for en meget lærerig og underholdende aften. Du gav mig virkelig nogle gode redskaber samt stof til eftertanke, Tak :-)
Connie Andersen - sosu.hjælper

 

Du har en rigtig dejlig, åben fremtoning. Indholdet er godt og brugbart , som giver stof til eftertanke. En rigtig positiv aften, som efterlader en rigtig god følelse i mig og giver mig energi. Tak for i dag!
Susanne Juul Pedersen -sosu.assistent

 

"Lene er en engageret foredragsholder, som med sit sympatiske væsen skaber en god atmosfære og lyst til at forholde sig aktivt til emnerne".
P.


Reference fra min mailbox:

 

Jeg synes det er dejligt at kunne gøre en forskel for andre. Her er hvad en klient skrev til mig, da hun kom hjem fra mig:
" Tusinde tak for i dag, Lene:-) Din hjælp til at finde ud af mig selv, er jeg simpelthen så taknemmelig for. 
Uanset hvad jeg oplever, giver du altid mig et håb, en tro, en overbevisning og et redskab, der gør at jeg kommer videre.
Jeg har aldrig været så stærk som jeg er nu, men jeg ved også, at jeg bliver endnu stærkere, og alt det jeg sætter mig for nok skal lykkes. 
Det er altid en fornøjelse at gå hjem fra dig, fordi det er med en ro i kroppen og en følelse af at ALT ER GODT :-)"

Gitte Mortensen  10.10.16